Mød ByPro

Vi har mange års erfaring med formidling af kandidater med udgangspunkt i vores egen faglighed.

I ByPro formidler vi interim managers og midlertidige fagspecialister med udgangspunkt i vores egen erhvervserfaring.

Vi identificerer kvalificerede kandidater, så vores kunders forretning kan køre videre, når nøglemedarbejderen mangler – eller når nye opgaver kræver en midlertidig indsprøjtning af spidskompetencer.

Det gør vi, fordi vi tror på, at fleksible løsninger med høj faglighed og kompetenceoverskud gør en forskel. Og fordi vi tror på, at topkandidater bedst identificeres af nogle med en lignende erhvervserfaring.

Peter Lambæk Nielsen
Direktør & partner

Peter har mange års ledelses- og erhvervserfaring indenfor en række brancher og fagområder i små og mellemstore virksomheder såvel som i større koncerner.

Hans faglige erfaring spænder over to hovedområder. Den ene over salg, marketing og forretningsudvikling, herunder med opbygningen af flere store forretningsområder. Den anden over indkøb, logistik, IT, SCM og ERP. Peter har gennem årene varetaget ledelses- og nøglefunktioner i industrien, energisektoren og agentur/grossistbranchen, men har også et godt kendskab til en række andre brancher og sektorer, herunder især transportbranchen, IT-branchen, detailbranchen, landbrugssektoren og den offentlige sektor.

Uddannelsesmæssigt har Peter også en solid baggrund. Han er uddannet officer og jagerpilot, men har også uddannet sig inden for økonomi, strategi og ledelse – blandt andet med en MBA.

Peter har således en solid erfaring fra erhvervslivet, som gør ham i stand til at analysere virksomheders behov og finde frem til den helt rette profil hos kandidaterne inden for en lang række brancher og fagområder.

Anders Hasager
Direktør & partner

Anders har lang erfaring fra rekrutteringsbranchen med formidling og matching af direktører, chefer og ledere til både fastansættelse og interim management.

Med flere seniorstillinger på CV’et, ligger Anders’ væsentligste erfaring dog inden for generel ledelse, salg, contracting, projektstyring og engineering – både på operationelt og direktionsniveau. Og så har han også selv været i marken som interim manager.

Anders har fungeret i flere brancher, hovedsageligt for ordreproducerende projekt- og teknologiselskaber med international forretningsflade.

Uddannelsesmæssigt er Anders maskiningeniør med en kommerciel overbygning, mens hans baggrund også tæller en fortid i Flyvevåbnet.

Anders har altså erfaring i alle vinkler fra rekrutteringsbordet, og det giver ham en unik evne til at skabe det rette match for kandidaten såvel som virksomheden.

Aksel Uglvig Jensen
Adm. direktør & partner

Aksel har som direktør og ejer, igennem mange år drevet rekrutteringsvirksomheden Skelmose, og har herigennem erhvervet stor erfaring med rådgivning og rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, direktører, ledere og specialister til fastansættelse i det private erhvervsliv.

Med baggrund i stor forståelse for virksomheders behov, kombineret med bred erfaring, faglighed og menneskelige indsigt, har Aksel leveret ydelser af høj værdi til både virksomheder og kandidater.

Desuden har Aksel en fortid med engagementer på direktions- og lederniveau i flere både projekt-, ordre- og serieproducerende virksomheder i forskellige brancher. Den faglige erfaring tæller engagementer som produktionschef, fabriksdirektør, salgsansvarlig og adm. direktør.

Uddannelsesmæssigt indgår bla. en videregående teknisk uddannelse, som han har kombineret med en lederuddannelse.

Aksel har altså erfaring med flere discipliner inden for rekruttering og herigennem stor indsigt i virksomheder i forskellige brancher og størrelser. Dette kombineret med hans betydelige funktionsmæssige hands-on erfaring gør, at Aksel har stor træfsikkerhed, når det kommer til matching og formidling af kandidater til alle typer af engagementer.

FINN HØGHØJ IVERSEN
Senior HR-partner og rådgiver

Finn har en meget bred erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund. De seneste år har Finn beskæftiget sig med HR dels som partner og rådgiver i en rekrutteringsvirksomhed, daglig leder af HR-virksomhed, afdelingsleder for en relocationvirksomhed, HR- konsulent/HR-manager samt specialkonsulent i den offentlige sektor.

Derudover har Finn en baggrund som viceskoleinspektør, konstitueret skoleleder og som lærer samt været i forskellige ansættelser i finanssektoren.

Finn har altså et solidt erfarings- og vidensmæssigt grundlag som HR-rådgiver fra det offentlige og det private erhvervsliv. Det giver ham et solidt grundlag for det strategiske HR-arbejde, proces- og projektstyring til de praktiske individudviklende og -orienterede HR-opgaver i hverdagen.

Vi hjælper dig med at løse dit midlertidige behov

I ByPro hjælper vi virksomheder, når behovet for midlertidige nøglepersoner opstår - fx under fravær, ved opsigelser, særlige kompetencebehov, projektledelse eller en bugnende ordrebog.

Interim managers

Fagspecialister

Scroll til toppen