Ydelser

I ByPro hjælper vi virksomheder, når et midlertidigt behov for nøglepersoner opstår – eksempelvis på grund af sygdom, opsigelser, forretningsmuligheder, kompetencebehov eller en bugnende ordrebog.

Interim managers

Interim management handler i bund og grund om at tilføre ledere med stor erfaring til virksomheder i en afgrænset tidsperiode, når behovet pludselig opstår.

Derfor rimer interim management ofte på buzzwords så som fleksibilitet, specialiseret viden, gap-filling, værdiskabelse fra første fløjt – og dermed minimering af omkostninger.

En interim manager kan derfor hjælpe dig med at udfylde en central rolle på ledelsesniveau i forandringstider. Hurtigst muligt.

I praksis kan det betyde, at du har behov for en erfaren leder, der kan udrulle en ny, vital forretningsstrategi, udfylde et midlertidigt hul på direktionsgangen eller tilføre specialiseret viden i forbindelse med eksport til nye markeder.

Med interim management får du en yderst kompetent leder med stor erfaring, der løfter din opgave med det samme og forankrer sin viden i organisationen.

Midlertidige fagspecialister

Står du over for et projekt eller midt i en spidsbelastning, der kræver specialiseret viden, som du ikke har internt, kan en fagspecialist i en tidsbegrænset periode være vejen frem. Det giver nemlig både fleksibilitet og gør faste omkostninger til variable omkostninger.

Vores fagspecialister hjælper derfor typisk virksomheder, når de midlertidigt har brug for højt specialiseret viden inden for konkrete fagområder.

Eksempelvis når du skal implementere et nyt IT-system, omstrukturere og nytænke processer eller organisering i salg og CRM, implementere kvalitets- og miljøcertificering, optimere produktion, logistik eller LEAN, eller slet og ret have set på det eksisterende med nye erfarne øjne.

Med en midlertidig fagspecialist får du hurtigt og effektivt tilført unik viden internt i din virksomhed i en periode, så du kan komme i mål med dit projekt.

Fastansættelser

Vi er specialister i at identificere ledere og fagspecialister fra øverste hylde til dækning af et midlertidigt behov.

I nogle tilfælde kan det dog vise sig, at en midlertidig løsning ikke er den rigtige for dig. Det kan skyldes forretningsmæssige hensyn, opgavens karakter eller tidsperspektivet.

Viser det sig, at en fastansættelse er en bedre løsning, er det naturligvis det, vi vil anbefale.

Derfor har vi et samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Skelmose, der er eksperter i rekruttering til fastansættelse af direktører, ledere og specialister. Men vi sikrer naturligvis kontinuiteten i processen.

I praksis betyder det blot, at vi har specialister med hver deres spidskompetencer inden for alle rekrutteringsdiscipliner og fagområder, så du kan være sikker på at få den bedste løsning hos os – ligegyldigt om din udfordring kræver en midlertidig eller en fast nøgleperson.

Skal vi samarbejde?

Har du noget spændende at fortælle os, har du et spørgsmål eller brug for vores hjælp?

Scroll til toppen